To ny sortbælter i Ballerup

Efter to dages benhård graduering i regi af Dansk Karate Union (DKU) blev Ballerups Morten Hauch og Mark Eibye lørdag 23. november tildelt sort bælte, 1. dan.

De to dage bød på et opslidende program med demonstrationer af kihon, ido kihon, kata, yakusoku kumite, styrke- og kondiprogram, teoretiske prøver, gennembrydninger og til sidst kampe.

Begge senpais viste sand Kyokushin-ånd fra start til slut - på alle måder en flot graduering med et meget velfortjent resultat. Kæmpe tillykke til begge de nye shodans.

I samme forbindelse var Caroline lørdag til graduering til 2. kyu, brun bælte - og efter en overbevisende graduering modtog også hun senere på dagen sin ny grad og sit brune bælte.

Ballerup viste gode takter til DM i kata og katastævne for kyugrader

Den 26. oktober 2013 blev der afviklet katastævne for kyugrader samt DM i kata – begge i regi af Dansk Karate Union (DKU). Katastævnet er for 6.-3. kyu og DM for 2. kyu og op. I begge kategorier afvikles stævnet i tre runder.

Ballerup var godt repræsenteret ved katastævnet med Ea, Lærke, Christian og Anders. Alle fire viste flotte kataer, og indsatsen resulterede i en 2. plads til Anders. 

Ved DM stillede Ballerup med Sensei Michael, Mark,  Morten, Jeppe, Caroline og Senpai Jacob. Også i denne kategori gjorde Ballerup sig godt bemærket, og på trods af den hårde konkurrence endte Sensei Michael med at blive kåret som vinder og Senpai Jacob som nummer to. 

En stor dag for Ballerup Kyokushin, der fik markeret sig på den nationale kata-scene - også med alle tre sortbælter som dommere i løbet af dagen. Se billeder i galleriet. 

Sølv til Caroline ved Danish Open

Caroline viste klasse ved sin Danish Open debut i weekenden. Med to sejre ud af tre mulige - og kun besejret af den regerende europamester Szepesi Csenge fra Ungarn - fik Caroline en flot andenplads.

En rigtig god dag med et velgennemført stævne - og stort tillykke til Caroline. Se billeder i galleriet.

Ballerup på DKU sommerlejr.

Igen i år var Ballerup stærkt repræsenteret på den årlige DKU sommerlejr med deltagelse af alle klubber i DKU. Ud over en palette af spændende og inspirerende træningspas med nogle af landet bedste instruktører bød lejren på topkæmperne Sensei Edit Abraham og Senpai Szepesi Csenge fra Ungarn. Fire meget udbytterige dage, der både gav rig mulighed for at udvikle de karatemæssige færdigheder inden for alle Kyokushin-disciplinerne og lejlighed til at skabe og udvikle venskaber og relationer Kyokushin-udøvere imellem. 

På tredjedagen var der graduering. Særligt skal fremhæves senpais Susan Bergqvist fra Nansensgade og Tina Dettmann fra Roskilde, som begge bestod til Nidan (sort bælte 2. dan). Fra Ballerup bestod alle, der var oppe; Kimie til 8. kyu, Niels og Gustav til 7. kyu/mon, Gitte til 6. kyu, Christian til 4. kyu og Jeppe til 2. kyu. Stort tillykke til alle for en flot indsats. 

Tusind tak til alle der bidrog til en virkelig god lejr. Vi ses til DKU sommerlejr i 2014. 

Sommerferietræning 2013

Sommerferietræningen vil i år foregå hver tirsdag og torsdag i Ballerup Hallen fra kl. 17 til 19. Perioden er fra den 2 juli indtil 12 august.

Ballerup Hallen er den store hal beliggende Rugvænget 10. 

Sommerafslutning

Torsdag den 27. juni 1730-1900 er der fællestræning, hvor vi kan ønske hinanden en god sommer. Træningen er for alle uanset grad; dog undtagen Kidzz, som har sidste træning inden sommer den 25. juni.

Forhåbentlig har vi til den tid fået oplysningerne fra kommunen om sommertræning. Ellers følg med her og på Facebook.

Kidzz holder sommerferie

Sidste træning for Kidzz-holdene inden sommerferien vil være tirsdag 25. juni.

Den første træning for Kidzz efter ferien er tirsdag 13. august.

Vi ønsker alle Kidzz en rigtig dejlig sommerferie.

5-års jubilæum - XPC 13

Traditionen tro afholdt Ballerup Kyokushin den årlige XPC i pinsen på Orø. I år var det femte gang, og der var derfor lagt i ovnen til en lejr lidt ud over det sædvanlige – og det blev det. 

Læs mere: 5-års jubilæum - XPC 13

DKU årsmagasin 2012

Så kom DKU årsmagasin for 2012. Det kan læses her.

Helligdage

Træning er aflyst Kr. Himmelfartsdag (torsdag) samt 2. pinsedag (mandag den 20 maj).

Xtreme Power Camp i pinsen

Husk at sætte pinsen af til årets begivenhed i Ballerup Kyokushin. 48 timer hvor vi lever og ånder karate; masser af træning og hygge. Alle kan være med - og alle kan få rykket en grænse. Det er 5-års-jubilæum, og det vil blive markeret. 

Find flere information i dojoen eller under aktiviteten til højre. Se billeder fra tidligere års XPC i galleriet. 

Underkategorier

Ballerup Kyokushin Karate © 2013  ¦ Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.