For english press flag gb


BCC-hoved-dansk-2015


Ballerup Kyokushin Karate følger succesen op fra de sidste år og inviterer den 7. februar 2015 deltagere med ingen eller begrænset kamperfaring til det årlige knock down karate stævne. Formålet med stævnet er at give uerfarne kæmpere introduktion og erfaring med fuld kontakt karate.

Stævnet er åbent for alle stilarter, der ønsker at prøve kræfter med fuld kontakt karate kumite. Der kæmpes efter European Karate Organizations (Kyokushin) kumite regler som beskrevet på www.european-kyokushin.org. Ved stævnets start vil der dog være gennembrydning (tameshiwari) for alle mænd. Stævnet vil hvis muligt blive gennemført som puljekampe for at sikre deltagerne mere end en kamp.

Anvendelse af tandbeskytter, hvide skinneben- og vristbeskytter og for damer brystbeskyttelse (kop type) er obligatorisk. Desuden vil være muligt at kæmpe med hjælm.

For at sikre at deltagerne kæmper på lige vilkår, skal deltagerne opfylde følgende kriterier for kamperfaring og alder:

Kamperfaring: må som senior (18 år eller ældre) højst have deltaget i 1 knock down stævne. Dog ikke Danish Open, EM, WC, VM eller lignende. Under 5 kyu med skriftlig dispensation fra chefinstruktør
Alder: 17 år med dispensation fra forældre samt chefinstruktør
18 – 45 år
Over 45 år med dispensation fra chefinstruktør

Det antages, som udgangspunkt at alle tilmeldte kæmpere overholder kriterierne, men stævne­arrangørerne forbeholder sig ret til at afvise enhver kæmper, som efter deres bedømmelse ikke overholder kriterierne.

Tilmelding foretages på sportdata.org ved at benytte linken https://www.sportdata.org/karate/set-online. Derefter vælges øverst "SCANDINAVIAN EVENTS" og efterfølgende "Ballerup Challenge Cup" og "Registration". Bemærk der kræves login for registrering på sportdata.org. Efter team login vælg Registration ikonet efterfulgt af valg af "Add individual entry" der vises når Competitor overskriften vises. For at verificere registrering til stævnet vælg "Competitors in categories" efterfulgt af den relevante kategori, fx. Men: 70-80 kg. Ellers placer musen over "Statistics" knappen og vælg "All entries of this event". Såfremt der er spørgsmål kan disse fremsendes på mailen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Tilmelding og betaling af tilmeldingsgebyr på 150 kr. pr. deltager kan senest foretages fredag den 30. januar 2015. Betaling foretages ved indbetaling på klubbens konto med registreringsnummer 8117 og kontonummer 0203798, IBAN NR. DK7081170000203798 OG SWIFT (BIS) KODE: NYKBDKKK med tydelig angivelse af BCC samt klub og deltagernavn(e). Underskrevne dispensationer skal medbringes på stævnedagen.

På stævnedagen vil der være indvejning og lægecheck mellem kl. 9 og 10 med kampstart kl. 11.

Alle dokumenter vedr. stævnet er tilgængelige via links i tabellen nedenfor

Invitationsbrev
Dispensationsansøgning
Læge check formular (engelsk)

Der er tilknyttet en Facebook side til stævnet. Kig på FB

Ballerup Kyokushin Karate ønsker alle en god forberedelse og ser frem til at møde jer til stævnet.

BCC-logo

Ballerup Kyokushin Karate © 2013  ¦ Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.